YDELSER & BEHANDLINGER

Stress er vore dages beskrivelse af, at vores krop og psyke er blevet overbelastet. Det er som sådan ikke en sygdom, men snarere et udtryk for, at vi har været anspændte og i alarmberedskab over for lang en periode. Vi har med andre ord overskredet de mentale og fysiske ressourcer, som vi har til rådighed lige i dette øjeblik. Det reagerer vi på med fysiske og psykiske symptomer af forskellig art - det kan være uro, hjertebanken, søvnproblemer, angst, manglende koncentration, dårlig hukommelse eller andre fysiske og psykiske reaktioner.

 

Har vi det sådan over længere tid, fører det nemt til negativ tænkning, usikkerhed, lav selvtillid og et dårligere selvværd. Det er dog ret individuelt, hvordan vi reagerer, så hvis du vil mere i dybden og vide mere, så er der hjælp at hente i ovenstående henvisning.

​

Vi udsættes hele tiden for forskellige former for stress-påvirkninger både udefra og indefra, og det er både naturligt og helt ok - det er vi skabt til at kunne håndtere. Det er når påvirkningen og belastningen fortsætter for længe, at det udvikler sig til en usund overbelastning. Det skal vi lytte til og tage os af, så vi igen kommer i en god balance og får fyldt vores depoter op igen.

​

Ovebelastning kan skyldes mange faktorer og behandles derfor både gennem kognitiv terapi, hvor vi arbejder med dine tanker, følelser og overbevisninger, gennem samtale, hvor vi ser på, hvad det er for vilkår du lever under og reagerer på,  ved at du foretager foretage helt konkrete ændringer i dit liv samt ved at arbejde mentalt og fysisk med kroppen gennem meditation, mindfulness og motion. Alt naturligvis tilpasset lige præcis dig og din situation.

​​

At bekymre sig og opleve angst er helt almindeligt menneskeligt og er sådan set et alarmberedskab, som vi ofte har glæde af - men det kan udvikle sig til en egentlig lidelse og noget, der forhindrer os i at leve det liv, som vi gerne vil. I den situation kan vi få brug for hjælp til at komme videre.

​

Faktisk er det den lidelse, som flest af os kommer til at løbe ind i på et eller andet tidspunkt i vores liv. Angst kan knytte sig til særlige situationer (eksempelvis angst i sociale sammenhænge, angst for at fejle noget alvorligt, præstationsangst og angst for visse dyr) eller det kan være til stede det meste af tiden (som for eksempel generaliseret angst og OCD). Alt afhængig af, hvordan det udspiller sig er der også forskellige behandlinger - og det kan behandles, så vi bliver bedre til at håndtere angsten og få den væk eller reduceret til noget vi kan leve godt med.

​

Angst giver sig udslag på forskellig vis og optræder ikke sjældent sammen med andre lidelser såsom stress, overbelastning og depression. Der er både fysiske reaktioner som hjertebanken, hastigt åndedræt, svedige hænder, uro eller en knude i maven med mere, ligesom der også er følelser og tanker, der kan løbe af med os, så vi oplever situationen som langt værre, end den i virkeligheden er. Hvis du vil læse om de enkelte angstlidelser og fobier kan ovenstående link til 'Alt om psykologi' give rigtig god viden.

 

Krop og psyke hænger også i denne sammenhæng i den grad sammen og påvirker og forstærker hinanden, så vi kan opleve at blive fuldstændig handlingslammet og i panik (angstanfald). Behandlingen af mange angstlidelser er derfor ofte en kombination af medicin og terapi, hvor den kognitive adfærdsterapi har vist gode resultater.

 

Ved angst arbejder vi både med at forstå og håndtere de tanker og følelser, der opstår i givne situationer, med at lære ny adfærd og fastholde den nye forståelse af verden, så du ikke ved undgåelsesadfærd eller 'nye fortællinger' fastholder angsten.

​

Depression er en affektiv lidelse, der er forholdsvis almindelig. Der er flere sværhedsgrader af depression (let, moderat og svær) og depression kan også optræde som et element i en anden psykisk lidelse (eksempelvis bipolar lidelse eller stress). Fælles for dem alle er, at depressionen påvirker vores humør, selvfølelse, selvtillid, energiniveau og mentale balance i større eller mindre grad. Fælles for dem alle er også, at de kan behandles, og at man skal tage det alvorligt, hvis man over en længere periode oplever  klare symptomer på depression (læs mere om  tegn og symptomer, som kræver behandling, på 'Alt om psykologi' - link ovenfor).

​

Vi kan alle fra tid til anden opleve at være triste, have mindre energi, føle os usikre på egne evner og kompetencer og føle os udkørte og trætte. Er vi der imod ramt af en depression, er vi gennemgribende nedtrykte over en længere periode, har svært ved at se verden i et positivt lys, har en træthed, der bare ikke synes at ville gå væk og er fyldt med negative og kritiske tanker - ikke mindst overfor os selv. Det er en lidelsesfuld tilstand, hvor vi har svært ved at tage os sammen til at få udrettet noget - bare det at stå op og børste tænder kan virke uoverkommeligt.    

​

Det er vigtigt at huske på, at det at få en depression ikke er udtryk for, at vi 'er svage og skrøbelige' eller selv '

er skyld i det'. Det er svært at pege på en årsag, ofte er der tale om et komplekst samspil mellem vores medfødte biologi og genetik, vores tidligere oplevelser og opvækst og belastende begivenheder i nutiden.

​

Samtaleterapi - ofte i kombination med behandling med antidepressiv medicin (ordineret af egen læge eller psykiatriker) - har vist sig at have en god effekt. Ligesom det at arbejde med kroppen - gennem fysisk aktivitet, mindfuldness aktiviteter, ro og afspænding også virker godt ind på den kemiske balance i vores krop.

​

At få samspillet med andre til at fungere godt er ikke altid så lige til. Der er jo også altid 'to til en tango', så derfor er det heller ikke bare op til os selv, hvordan kommunikationen, samarbejder og samspillet spænder af.

​

I enhver interaktion med et andet menneske er der flere forhold vi skal være opmærksomme på - dels er det hvad vi selv kommunikerer og signalerer til den anden, dels er der den andens opfattelse og reaktion på denne kommunikation. Her er det væsentligt at erindre, at vi kun kan tage ansvar for os selv og det vi sender ud - ikke hvad den anden tolker og opfatter. Men det betyder ikke, at vi ikke kan blive klogere på, hvordan vi så håndterer samspillet bedst muligt og skaber de bedste betingelser for, at vi kan nå hinanden på en konstruktiv måde. Bare vi hele tiden husker på, at vi ikke kan tage ansvar for helheden, for den skaber vi sammen.

​

Et godt kendskab til os selv og hvad vi gør i vores kommunikation med andre - hvordan vi viser, at vi tager ansvar for egne følelser og synspunkter, så vi f.eks. undgår at påføre andre skyld og skam  - er en god forudsætning for at skabe en ligeværdig, ansvarlig og respektfuld kommunikation og at kunne give konstruktive tilbagemeldinger (konstruktiv feedback), som andre virkelig har glæde af.   

​

Der findes mange gode tilgange og leveregler, der kan understøtte den gode ligeværdige og respektfulde kommunikation og samarbejdet med andre. At være bevidst om at optræde assertivt er et vigtigt element i den klare og utvetydige kommunikation.  Når vi anvender begrebet assertiv i en adfærdspsykologisk sammenhæng, mener vi ’en adfærd præget af overbevisende selvværd’. Her handler det om at have en positiv selvfølelse og selvrespekt, så man naturligt kan give sine ord, meninger og handlinger vægt – og at gøre det i respekt for andre. 

​

Jeg har haft stor nytte at at anvende, diskutere og træne en række gode leveregler i arbejdet med at styrke denne assertive bevidsthed og tilgang hos klienten. Læs meget mere om dette på min blog om de 'Gode leveregler for den gode kommunikation'.  

​

At være menneske er også at opleve tab og at føle sorg over det mistede. Det er helt almindelige menneskelige følelser og reaktioner på at miste noget eller nogen, vi holder af. Sorg er altså en naturlig proces, der ikke i sig selv behandlingskrævende, men ofte udfordrende og smertefuld at komme igennem, og som kan påvirke en både fysisk og psykisk. Nogle gange kan vi derfor have behov for hjælp til at vende og bearbejde de svære følelser og tabet, så vi kan tilpasse os de forandringer og den nye virkelighed, som tabet har medført. 

​

Det kan være lindrende at få talt om tabet, savnet og de mange og nogle gange modstridende følelser, der er forbundet med det. Ofte bliver helt eksistentielle spørgsmål som meningen med livet og angsten for egen død også aktiveret, som det også ofte vil være lindrende at få sat ord på. 

​

En sorgproces tager tid, men det normale er, at man over tid oplever en løbende tilpasning til den nye situation, så man kan begynde at leve livet mere fuldt igen. Nogle gange kan sorgen dog udvikle sig til 'kompliceret sorg', hvor det er svært at komme videre i processen med at acceptere det skete og genfinde glæden ved livet. Savnet og de stærke følelser bliver ved med at fylde, og i den situation vil det ofte være nødvendigt med professionel hjælp. Du kan eksempelvis læse mere om denne type sorg og behandling på hjemmesiden for Det Nationale Sorgcenter (se link). 

  

De fleste vil i løbet af livet opleve større eller mindre kriser - det er helt almindeligt og hører med til det at være menneske. Kriser kan naturligvis opstå som følge af et alvorligt tab (at miste en elsket, at blive alvorligt syg, miste sit job, blive skilt eller pågrund af andre væsentlige livsbegivenhed, der vender op og ned på vores normale liv), men kriser kan også opstår af andre forandringer i vores liv (ofte er disse også forbundet med nogle tab, vi måske ikke er så bevidste om), hvor vi primært oplever at skulle tilpasse os en ny situation (gå på pension, flytte til nye omgivelser, blive gift, få børn, blive ældre, skifte  job og så videre), som også rummer nogle gode forandringer for os. 

​

Kriser opstår i situationer, der overvælder os, og hvor vores erfaringer og ressourcer ikke slår til i forhold til at håndtere dem. At få støtte og hjælp til at håndtere det nye og forandrede liv er ofte frugtbart for at kunne acceptere den nye virkelighed og få overskud til det liv, der skal leves fremadrettet.  

 

Der er mange spændende sider af at være en del af en organisation eller et fagligt fællesskab. Under de rette betingelser og vilkår kan det være både udviklende og meget meningsfuldt. Der er også nogle gange store udfordringer og vanskeligheder forbundet med det - uanset den position eller rolle, man har.

​

Udfordringerne kan være mange og af meget forskellig karakter. De kan sagtens have noget at gøre med, hvordan man selv eller andre takler jobbet og samspillet med andre, men de kan også i udstrakt grad være forårsaget af de rammer, vilkår og muligheder, der er for at udfylde jobbet. Det kunne eksempelvis dreje sig om:

​

• usikkerhed i forhold til egen rolle

• oplevelsen af at mangle de rette kompetencer eller mulighed for at udvikle dem

• et arbejdsmiljø præget af dårlig kommunikation og samarbejde

• konfliktfyldte relationer enten til andre kolleger eller ledelsen

• uklare rammer og manglende retning fra ledelsen

• generel mistrivsel i jobbet uden at man selv kan sætte en finger på årsagen  

• og fortsæt selv listen, for der kan være mange ting i spil

 

Fælles for alle jobmæssige udfordringer er, at sparring og støtte til reflektion og at gøre det klart, hvor man selv står i alt dette, kan være en kærkommen og ofte nødvendig hjælp for at komme videre. Mange problematikker kan løses i et godt samspil med egen leder, HR eller kolleger på arbejdspladsen, men der er også problematikker, som kræver en uvildig og neutral sparringspartner, enten fordi der er tale om ulige magtrelationer, selve arbejdsmiljøet er problemet, tilliden ikke er tilstede eller fordi det bare vil være mere frugtbart at få en anden vinkel på problematikkerne, der ikke forstyrres af den etablerede kultur eller de organisatoriske strukturer.         

​

I forhold til denne type problemer er coaching og supervision/sparring ofte yderst anvendeligt. Det viser sig ofte, at vi selv har ressourcerne til at løse problemerne - eller kan bruge coachingen til at finde frem til, hvordan vi kan finde dem i organisationen eller i omverdenen.  

 

Som leder, projektleder eller som medarbejder med et stort ansvar kan det have stor betydning og være meget hjælpsomt at kunne vende eksempelvis:
 

• konkrete problematikker i den rolle man nu varetager

• faglige strategiske og taktiske overvejelser

• ambitioner og mål

• samarbejdsproblematikker - enten opadtil, nedadtil eller med samarbejdspartnere/kolleger 

• udviklingstiltag

• ledelse af medarbejdere

• og meget, meget mere

​

At gøre det i et 'sparrings-rum' med en neutral partner, hvor der både er tryghed til at udforske og spille med åbne kort og mulighed for at blive udfordret i tankegang og livssyn er nogle gange afgørende for opnå betydningsfuld indsigt og blive klar til at handle.

​

Der er mange forhold at være opmærksom på som leder eller medarbejder, om det er i en lille eller stor organisation.

​

​