top of page
Mælkebøtte faldskærm Seed

Hvem er jeg?

Mon dette ikke er et spørgsmål vi alle ind imellem stiller os selv - måske særligt i situationer, hvor andre spørger ind til, hvem vi er eller hvad vi brænder for i livet?

​

Faktisk er det jo et stort filosofisk spørgsmål, for hvem er jeg egentlig - er jeg det jeg tænker, det jeg føler, det jeg gør og har gjort eller det jeg gerne vil være?

​

Psykologen Karina Munk .... og mennesket

IMG_9778.JPEG
IMG_9783.JPEG
IMG_9777.JPEG
IMG_9781.JPEG

Jeg har, som almen psykolog og terapeut gennem et pænt langt arbejdsliv, fået stor erfaring i at støtte mennesker gennem eksistentielle kriser, overbelastning, stress, angst og de personlige udfordringer, der ind imellem kan opstå i samspillet med andre og ved at være menneske i denne verden.


Med efterhånden mere end 40 år på arbejdsmarkedet har jeg også mange års erfaring med mig fra det private erhvervsliv, hvor jeg har arbejdet i IT-branchen i mange år inden jeg uddannede mig til psykolog, og hvor jeg var med fra starten, hvor der i den grad var pionerånd i IT-branchen. Det har givet mig god viden om, hvordan det er at få tingene til at ske i forskellige arbejdsroller og i samarbejde med andre. Den erfaring kommer mig til gode, når jeg sparrer med og coacher mennesker i forhold til deres arbejdsliv.   

​

Jeg har min praksis i Herlev i lyse og rare lokaler, hvor jeg forsøger at skabe gode rammer om de samtaler - terapeutiske såvel som coachende - jeg har med mine kunder og klienter. 

​

I det terapeutiske rum tilstræber jeg at møde mennesker med åbenhed og nysgerrighed, at skabe et fortroligt rum, at give den anden lov til at være sig selv, at genfinde sit eget værd og elskelighed og at udvikle sig derfra.

​

Jeg vil gerne være i verden på en måde, hvor jeg gør en positiv forskel for mennesker, dyr og naturen som helhed. At kunne bidrage til at skabe lindring, udvikling og meningsfuldhed for den enkelte i en verden, der nogle gange synes at være helt uden mening, er berigende for mig. 

​

Jeg vil gerne være kendt for at være et indfølende og rummeligt menneske, der ydmygt forsøger at tilegne sig så megen visdom og indsigt som muligt - uden at forfalde til hovmod og arrogance - og at bruge den i den gode sags tjeneste. Jeg vil gerne medvirke til at skabe de bedste vilkår for alt levende på denne klode, så vi alle kan leve det bedst mulige liv i både balance og udvikling - med alt hvad det indebærer af ups and downs

​

Jeg elsker naturen og dens fantastiske udtryk, som jeg oplever har en helende kraft takket være den harmoni, balance og fint afstemte samspil, som naturen har. Så på mine rejser rundt i verden kan jeg ikke lade være med at prøve at forevige den skønhed, ro og kraft, der findes her. Ørkenbillederne på hjemmesiden stammer fra Californien, hvor jeg var i november 2021 - efter lang tids adskillelse fra familien på grund af Corona-pandemien blev det endeligt muligt at komme på besøg.    

​

Kaktusser og ørkenplanter er jo samtidig også et fint eksempel på tilpasningsdygtighed og at ting kan overleve, gro og trives under mange forhold - lige som det gælder for mennesker. Vi mennesker er meget tilpasningsdygtige og har ressourcerne til at overkomme selv ekstreme forhold og erfaringer. Det tror jeg på!

​

Når vi kommer i balance og lever i overensstemmelse med vores værdier, så blomstrer vi og folder os ud på den smukkeste vis - præcis som Joshua træet, der i den grad er tilpasningsdygtigt og trives under barske betingelser oppe i højderne derude i ørkenen.

   

KARINA-april-2023.png
IMG_9771.JPEG
IMG_9785.JPEG

Mobil

+45 20 473 471

Email 

Sociale medier

  • Facebook
  • LinkedIn
bottom of page