TEORI & METODER

Den menneskelige psyke er en kompleks størrelse, og i min optik kan vi ikke blot kan betragte den sort-hvidt, selv om vi måske nogle gange kunne ønske os den enkelthed.

Derfor er jeg også inspireret af forskellige filosofiske og psykologiske tilgange og teorier for at favne den menneskelige psykologi bedst muligt og for at møde den enkelte på en måde, der er mest optimal for denne.

Jeg er meget opmærksom på, at de tilgange og teorier, jeg benytter mig af, stadig hænger fornuftigt sammen og ikke modsiger hinanden på afgørende punkter. Du kan læse om nogle af de mest centrale for mig nedenfor.

HUMANISTISK PSYKOLOGI

Humanistisk psykologi tager udgangspunkt i 'det hele menneske' og i troen på menneskets stadige lyst til udvikling og mulighed for at udfolde sit potentiale. På den vis er det et tydeligt positivt livs- og menneskesyn, denne teori baserer sig på - med en grundlæggende tro på, at mennesker som udgangspunkt stræber efter at ville det gode og har et ønske om hele tiden at forbedre sig (at blive den ideelle udgave af sig selv).

Inspirationen er til dels hentet fra den eksistentielle filosofi (med Kierkegaard og Satre som nogle af de store inspirationskilder) og i overbevisningen om, at vi fungerer som en helhed og ikke skal anskues alene på de enkelte delelementer (tanker, kognition, følelser, drifter, biologi, kemi, genetik, arv, miljø osv.). Vi er mere end de enkelte dele og vi har evnen til at stræbe efter personlig vækst samt friheden til at vælge vores vej, ikke at forglemme - hvilket også indebærer et ansvar.

I humanistisk terapi ses klienten som et individ, der kan handle frit. Her er det individets oplevelser af verden og sig selv, der er interessante at undersøge og arbejde med, for netop at befordre vækst og udvikling hos denne. I stedet for at fokusere på dysfunktion, så er der fokus på at hjælpe individet til at maksimere sit potentiale og til føle sig mentalt godt tilpas.

Der findes flere store pionerer indenfor dette felt, Victor Frankl (Logoterapi), Rollo May (Eksistenspsykologi), Abraham Maslow (Behovspyramiden), Carl Rogers (Personcentreret terapi) og i yderkanten af felten sågar også Fritz Perls (Gestaltpsykologi) for blot at nævne nogle.

Lad mig blot nævne et par konkrete eksempler på værktøjer, der kan bruges i en humanistisk inspireret terapi. Vores grundlæggende trang til at få dækket vores behov for tryghed, omsorg, kærlighed, anerkendelse med videre - så vi kommer til 'at føle os OK' og vores evne til at kunne forholde os til andre mennesker på samme måde, kærligt, ligeværdigt og respektfuldt ('du er OK'), som det præsenteres i Transaktionsanalysen (TA), spiller fint ind i den humanistiske behovsforståelse, også selv om der bestemt også er påvirkninger fra psykoanalysen at spore i TA.

Transaktionsanalyse er, selv om det er en teori, der har en del år på bagen, en meget anvendelig og praktisk model, når det handler om at analysere og forstå, hvad der foregår følelses- og kommunikationsmæssigt i os selv og i samspillet med andre. Vi klan blive mere bevidste om vores behov og måder, vi kan udtrykke dem på, ved at stille skarpt på de budskaber vi sender frem og tilbage. Girafsprog, som blev udviklet af Marshall Rosenberg, er et mere nutidigt værktøj til at få kommunikeret og tilgodeset vores behov på en frugtbar, ansvarlig og ikke voldelig måde.

Så udover at kunne forstå os selv bedre, giver den humanistiske tilgang og forståelse af os som hele individer med grundlæggende behov, også en nøgle til at forstå og forbedre vores kommunikation og samspil med andre.

EKSISTENTIALISME

Eksistentiel psykoterapi er en dynamisk tilgang til terapi, som stiller skarpt på de problemstillinger, der bunder dybt i menneskets eksistens", siger Irvan Yalom, en af psykologiens anerkendte eksistentielle terapeuter.

Den grundlæggende overbevisning i den eksistentielle tilgang er, at alle de problemer, vi mennesker slås med, udspringer af vores konfrontation med tilværelsens grundvilkår, som vi alle er underlagt - nemlig døden, meningsløsheden, isolationen og friheden.

Grundvilkår, som vi vil møde adskillige gange i løbet af livet - specielt, når vi har modet til at se dem i øjnene, og mange gange uforvarende, når vi oplever eksempelvis tab, sorg og kriser. Vilkår som vi må forholde os til, så vi igen kan leve vores liv i mental balance.

Derfor må vi lære at påtage os det fulde ansvar for vores eget liv og de valg vi træffer (så vi forvalter den frihed og mangel på struktur, vi er underlagt, bedst muligt ), ved at finde mening med vores liv, blandt andet ved at blive bevidst om hvad der har værdi for os og efterstræbe det (så vi undgår ubærlig meningsløshed), ved at skabe sunde relationer til andre og verden samtidig med, at vi accepterer, at vi dybest set er isoleret (så vi magter konflikten mellem ønsket om kontakt, beskyttelse og at være en del af en helhed med bevidstheden om, at vi går ind i og ud af verden helt alene) og endelig acceptere, at vi eksisterer nu, men at vi skal dø en dag (uden at overvældes af dødsangst).

I terapien er klienten og terapeuten (psykologen) ligeværdige og arbejder sammen om at undersøge, hvordan klienten oplever det at være til her og nu, hvad der har mening og betydning for denne - og hvordan klienten bedst kan leve sit meningsfulde liv.

Terapeuten er jo bekendt med alle de eksistentielle kilder til angst, fordi hun eller han er et menneske selv, deraf ligeværdigheden. Men i og med, at vi alle oplever disse menneskelige grundvilkår og belastninger højst individuelt, findes der ikke en rigtig model for at forstå eller håndtere det - det må gøres individuelt.

Du vil derfor blive støttet i at tænke over, at du er - ikke primært hvorfor du blev, som du er, i at øge din selvindsigt, at træffe valg og tage ansvar.

KOGNITION

Er alle de bevidste mentale processer, vi anvender for at opfatte og få viden om verden - det omfatter blandt andet vores tanker, tolkninger, opfattelser, opmærksomhed, hukommelse og måden at bruge sproget på.

I den kognitive psykologi er der derfor et stærkt fokus på vores tænkning og på, hvordan vi bruger sproget.

PERSONCENTRERETTERAPI

For at skabe en frugtbar relation i terapien, skal terapeuten optræde:

Kongruent - være villig til at vise sig som det menneske han eller hun er
Anerkendende - møde klienten med ubetinget positiv accept og anerkendelse af den person vedkommende er her og nu
Empatisk - udvise oprigtig lyst til at forstpå klientens perspektiv

KOGNITIV TERAPI (ACT)

ACT står for Acceptance Commitment Therapy og er grundlæggende set en kognitiv adfærdsterapi, som dybest set handler om, at vi skal handle i overensstemmelse med de værdier, vi hver især har som mennesker, for at opnå en god livskvalitet og en stor psykologisk fleksibilitet.

De helt eksistentielle spørgsmål så som: Hvad betyder noget for dig dybt i dit hjerte? Hvad vil du gerne stå for som menneske? Hvad vil du gerne kendes for og hvad vil du gerne blive husket for? er helt centrale at få hold om i terapien, sådan at man kan forpligte sig på at handle på måder, der beriger ens liv (Commitment).

Navnet rummer også ordet Acceptance, og det handler om, at vi må acceptere at der er noget, der ligger uden for vores personlige kontrol, herunder følelser og tanker. De kommer og går og det nytter ikke at kæmpe med dem. Vi skal i stedet åbne os for og gøre plads for alle typer af følelser, tilskyndelser og fornemmelser - også de smertefulde - så de 'kan ånde' og følge deres naturlige forløb og på den vis komme til at fylde mindre i vores bevidsthed.

Målet med ACT er at hjælpe den enkelte til "at skabe et indholdsrigt, tilfredsstillende og meningsfuldt liv, mens vi samtidig accepterer den smerte, som livet uundgåeligt bringer med sig" (Russ Harris).

I terapien er der fokus på at lære psykologiske færdigheder, der gør os i stand til at håndtere vores (til tider smertefulde) tanker og følelser mere effektivt (mindfulness færdigheder, kunne man kalde dem) og hjælpe os til at finde ud af, hvad der er virkelig vigtigt i vores liv (centrale værdier).

ACT bygger på teorier om, hvordan vi mennesker bruger sproget og vores kognitive færdigheder og hvordan dette påvirke vores psykologiske processer. Ind imellem udvikler disse processer sig i en mere destruktiv retning, der gør det smertefuldt for os at eksistere, og det er dette forhold, som ACT-tilgangen ønsker at hjælpe os med at indse, acceptere og handle værdibaseret på.

Målet er ikke at befri os fra symptomer eller smertefulde følelser, men snarere at give os mulighed for at leve et bevidst nærværende liv styret af vores værdier.

NARRATIVE METODER

Vi fortæller alle os selv og hinanden historier, vi bestemmer selv, hvad vi vil fokusere på i en fortælling og hvordan vi vil fortolke en oplevelse - det er en helt naturlig mennskelig måde at skabe mening og forståelse af vores liv på. Gennem disse mange fortællinger om os selv og vores liv, skaber vi vores identitet.

Hovedtanken bag den narrative metode er, at der ikke findes en sand historie om vores liv, men et utal af måder, som vi kan beskrive vores liv og oplevelser på. Nogle gange bliver vi fastlåste i nogle opfattelser og fortællinger, som måske kan blive en forhindring for at vi kan leve det liv, vi gerne vil og være den person, vi gerne vil være.

Ved at forstå dette, trække andre væsentlige (og sandsynligvis mere positive) sider af fortællingerne frem, som vi måske ikke tidligere har givet nok interesse og vægt, og dermed se på vores liv fra andre vikler, kan vi skabe nye fortællinger om os selv, som igen kan påvirke vores opfattelse af os selv, af vores liv og verden omkring os på en mere frugtbar måde.

I narrativ teori er grundopfattelse, at vi som individer ikke lever og forstår vores verden isoleret, men at denne skabes i samspil med andre og med den omkringliggende kultur - herunder alle de sociale, kulturelle og samfundsmæssige fortællinger. Livet er således socialt og sprogligt konstrueret jævnfør denne teori.

"Mange mennesker, der begynder at gå i terapi, er af den overbevisning, at problemerne i deres liv er en afspejling af deres egen identitet, andres identitet eller en afspejling af karakteren af deres relationer", siger Michael White, grundlæggeren af den narrative terapi. Folk ender med at tro, at de er problemet eller at andre er det, hvilket gør det svært at løse det reelle problem.

Det vigtige i terapien er derfor, at klient og terapeut sammen prøver at undersøge og finde frem til de fortællinger, der styrker klientens selvforståelse og giver nye handlemuligheder.

Terapien hjælper således klienten til både at beskrive og opleve sig selv og sin verden mere nuanceret og til gennem en bevidst anderledes brug at sproget at adskille sig selv fra problemet (Eksternalisering) - at gøre problemet til objekt, ikke personen.

Der arbejdes på, at klienten ikke fastholder de gamle overbevisninger om problemerne, men får en ny forståelse, hvor denne ikke længere ser sig selv som identisk med problemet. Det vil opleves frigørende og åbne mulighed for forholde sig til 'det ydre problem' på en anden måde end hidtil og gøre noget ved det.

NARRATIVER

Narrativer betyder fortællinger eller historier.

Og fortællingerne påvirker vores selvopfattelse og forståelse af verden.

MINDFULNESS

At være mindful vil sige at være opmærksom med fleksibilitet, åbenhed og nysgerrighed.

Russ Harris

EKSTERNALISERE

En metode i narrativ terapi, hvor man ser og omtaler problemet som noget ydre adskilt fra personen.

Personen er altså ikke problemet - det er problemet, der er problemet.

DEN RETTE HJÆLP

Relationen mellem os er på mange måder afgørende for et godt forløb - faktisk er det sådan, at mange oplever at få hjælp og lindring alene af den intimitet og fortrolighed, de oplever til terapeuten.

At opdage, at der ikke er noget dybt uacceptabelt, frastødende eller utilgiveligt ved en, som mange kan gå rundt og tro om sig selv, eller at man ikke bliver udnyttet, manipuleret eller svigtet, når man åbner sig helt op og siger ja til medmenneskelig intimitet, som mange frygter, kan være dybt helende.

Den fortrolige, omsorgsfulde terapeutiske relation, hvor du oplever at blive accepteret, som den du er, kan dermed blive en korrigerende emotionel oplevelse.

Så relationen er vigtig, men det er den faglige baggrund og erfaring hos mig også.

Jeg er derfor meget bevidst om, at du får den hjælp og støtte, som er mest frugtbar for dig. Derfor er jeg også løbende opmærksom på, om vi bevæger os udenfor mit kompetenceområde eller du af andre gode grunde har behov for en anden psykolog, end mig. Det er helt naturligt at have fokus på dette og noget vi løbende vender i vores forløb.

Jeg samarbejder med forskellige kompetente psykologer, så det vil altid være muligt for mig at trække på mit netværk, så jeg kan henvise dig til en anden psykolog eller et andet psykologhus med speciale indenfor din problematik, så dine behov kan blive mødt.

MIN MISSION

Et skib ligger trygt og godt i havn,
men det er ikke det, skibe er skabt til!

Et skib skal ud at sejle. For i samspil med havet og vinden kommer skibets egenskaber og styrker til sin ret og gør, at det kan flytte sig derhen, hvor kaptajnen gerne vil sejle hen.

Det samme gælder for mennesker. Vi skal – for nu at blive i skibsmetaforen - også turde sejle ud på livets hav. Vi skal kunne møde verden og andre mennesker på en kompetent måde, for at nå vores mål og for at kunne mærke, at vi er i live.

Ind i mellem er der bølger, der bygger sig op og vinde, der blæser i retninger, vi ikke havde tænkt os at sejle. Derfor må vi lære os at navigere, at kende til de kræfter, der hersker på havet og kunne håndtere det skib, vi sejler i.

Som menneske må vi lære de psykologiske kræfter og mekanismer, der er i spil i os selv og mellem mennesker, rigtig godt at kende. Hvordan vi bedst kan omgås og kommunikere med andre mennesker, hvor vore egne styrker og udfordringer er og hvordan vi kan udnytte vores kompetencer og styrker bedst muligt, så vi kan passe godt på os selv og dem, vi holder af - samt optræde ligeværdigt og respektfuldt overfor andre.

Så kan vi nemlig bevæge os derhen, hvor vi gerne vil være - på en måde, vi selv kan stå inde for.

Det er kort fortalt min mission at hjælpe andre til blive en kompetent kaptajn på eget skib.